Walk In Style

’Zarah Voigt – Walk In Style’ er en eventfilm, der har til formål at dække smykkedesigneren og multikunstneren, Zarah Voigts, rolle ved Copenhagen Fashion Week 2013. Her fremviste Zarah 24 specialdesignerede kostumer på catwalken på Københavns Rådhus, der denne aften dannede ramme om modeugens første modeshow i 2013.

Voigt og ECCO

Alle kostumer er produceret i ECCO-læder, da det danske skobrand fungerede som afsender af eventet ved navn ’ECCO - Walk in Style - Award 2013’, der blev arrangeret af Grenaa Buchard, og som samtidig omfattede uddelingen af en pris til den svenske iværksætter, Julie Mjörnstedt, for hendes arbejde for at hjælpe unge i deres kamp mod cancer.

Backstage

Filmisk har videoen fokus på Zarah Voigts rolle på og kunstneriske prægning af eventet snarere end aftenen som helhed. Alligevel er videoens struktur og musik bygget op om dagens og aftenens fremadskridende forløb og stigende intensitet for folkene backstage. Dette har vi valgt for bedst muligt at afspejle både den store betydning af modeshows som middel til at skabe opmærksomhed i det offentlige rum samt den sans for detaljen, der er en betingelse for at værne om og udvikle sit brand.

Darlings på rådhuset

Filmen er en to-kameraproduktion, der har haft æstetisk fokus på Zarah Voigts egen rolle som kunstnerisk dirigent af begivenheder på Københavns Rådhus og som skaber af det visuelle univers, hun har ført videre fra sine smykker til designet af kostumerne. Af samme grund tager både musikken og grafikken i det endelige produkt udgangspunkt i den samme grundidé som i Darlings & Muscles’ videoinstallation for Zarah fra 2012, ’Smykkernes forunderlige sprog’.

PORTFOLIO:

Titel:
Walk in Style
Genre:
Eventfilm
Produktionsår:
2013
Længde:
3.32 min.
Sprog:
Engelsk
Distribution:
Viral
format:
16:9 / HD

Instruktør:
alexander fog
Fotograf:
alexander fog
Emil Kramhøft Dinsen
Klipper:
alexander fog
Visuelle effekter:
Henrik Jensen
Komponist:
Martin Buhl Nielsen


Medvirkende:
Zarah Voigt